Knaesmerter
Knæsmerter kan have mange årsager. Knæene er store led, som udsættes for store belastninger. I knæleddet findes knogle og brusk, ledhinder, menisker, ledbånd og slimsække. Omkring knæleddet er der desuden sener og muskler. Alle disse strukturer kan indgå som årsag til smerter i knæet.
Forekomst
- Forekomsten af patienter med knæsmerter stiger. Det kan have sammenhæng med flere idrætsskader (håndbold, fodbold, ski) og ensidig belastning.
- I en undersøgelse opgav 30% af alle kvinder og 25% af alle mænd, at de havde haft knæsmerter i løbet af de sidste 12 måneder.
- 80% af alle børn i skolealderen har haft knæsmerter. 15% af disse søger læge for generne.
- Ældre kvinder har oftere knæsmerter end ældre mænd.
- 1-2% af patienterne hos de praktiserende læger klager over knæsmerter.
Hvordan opstår knæsmerter?
- Overbelastninger kan føre til senebetændelser, betændelser i senefæster og slimsække.
- Også knogler og brusk kan overbelastes.
- Slidforandringer kan føre til forkalkninger i benet og betændelser i brusk og knogle.
- Gigtsygdomme kan ødelægge selve ledstrukturerne: ledhinder, knogle og brusk.
- Skader i form af ledbåndsskader, meniskskader og brud er også hyppige.
Hyppige årsager til knæsmerter
Slidgigt
- Forekommer mest hos ældre eller hos personer, som har haft en alvorlig knæskade tidligere.
- Tilstanden giver smerter i knæet i hvile og ved belastning. Man har smerter, når man skal i gang med at gå. Der er hvilesmerter og natlige smerter ved fremskreden sygdom.
Slidgigt i knæskal (patellofemoral artrose)
- Er hyppigt efter 40-års alderen.
- Tilstanden giver smerter fortil i knæet. Smerterne fremprovokeres ved gang i bakket terræn, samt ved at sidde med knæet bøjet.
Knæledsbetændelse (artrit)
- Kan skyldes en lang række forskellige underliggende sygdomme, med og uden bakterier.
- Der opstår smerter, hævelse, øget varme og nedsat bevægelighed i leddet.
Betændelse i knogle og brusk (osteokondrit)
- Et knoglestykke kan løsnes fra ledfladen og danne et såkaldt frit legeme i ledhulen, som kan komme i klemme i leddet og give aflåsning.
- Patienterne er normalt mellem 15 og 20 år.
- Typisk har der været en eller flere tidligere skader i leddet. Man kan opleve aflåsningstilfælde af leddet, knæsmerter, knæsvigt og hævelse.
Forreste korsbåndsskade
- Alvorlig knæskade som ofte opstår ved, at knæet roterer, mens foden står fast på underlaget.
- Ofte hos idrætsudøvere.
- Giver smerte og knæsvigt i knæet.
Bagerste korsbåndsskade
- Alvorlig knæskade som ofte opstår ved, at knæet roterer, mens foden står fast på underlaget.
- Ofte hos idrætsudøvere.
- Giver smerte og knæsvigt i knæet.
Skade af ydre sideledbånd
- Knæskade som ofte opstår ved at underbenet bøjes indad, og ydersiden af knæleddet udsættes for stræk. Ofte hos idrætsudøvere.
- Giver smerte og fornemmelse af knæsvigt i knæet.
Skade af indre sideledbånd
- Knæskade som opstår ved, at læggen bøjes udad, og indersiden af knæleddet udsættes for stræk. Ofte hos idrætsudøvere.
- Giver smerte og afmagtsfølelse i knæet.
Hvad kan man selv gøre ved knæsmerter?
- Aflastning er som regel nødvendigt. Man bør skåne knæet mod belastning, hvis det er smertefuldt. Det vil ofte være nok til, at generne går over af sig selv.
- Man kan alligevel udføre såkaldte quadricepsøvelser. Det vil sige, at man strammer lårmusklen mange gange om dagen uden at bøje knæet.
- Man kan eventuelt tage et mildt smertestillende middel, f.eks. ibuprofen eller paracetamol.
- Det kan være en god ide at tabe sig, hvis man er overvægtig.
- Vurder om der bør skiftes træningssko.
Hvornår bør man søge læge ved knæsmerter?
- Ved akutte skader som giver stærke knæsmerter, bør man til snarlig undersøgelse hos læge.
- Mildere og mere længerevarende knæsmerter bør undersøges af læge.
Hvad gør lægen?
Spørgsmål lægen kan stille efter knæskade:
- Hvornår skete uheldet?
- Hvor gør det ondt?
- Hvordan skete uheldet?
- I hvilken stilling stod knæet, og hvordan blev det vredet?
- Var det en kontaktskade? Hvordan?
- Har der været hævelse af knæet? Hvor hurtigt kom hævelsen?
- Føltes eller hørtes et smæld da skaden skete?
- Har knæet været aflåst? (dvs. at man ikke kan strække ud i knæleddet)
- Er det vanskeligt at sidde på hug?
Spørgsmål lægen kan stille dig, hvis der ikke har været en knæskade:
- Hvor længe har generne været tilstede?
- Hvor gør det ondt?
- Er der stående arbejde?
- Er der aktiviteter som belaster knæet ekstra meget?
- F.eks. jogging, vægtløftning, cykling etc.
- Er det vanskeligt at gå op og ned ad trapper?
- Er det vanskeligt at hoppe?
- Forekommer smerterne hos et barn efter, at det har været i fysisk aktivitet?
- Forsvinder smerterne i hvile?
- Er der smerter i andre led end i knæet?
- Er der nogen i familien, som har reumatiske sygdomme (leddegigt)?
- Har du selv haft reumatiske sygdomme eller andre sygdomme?
Lægeundersøgelsen
- En knæledsundersøgelse kan bestå af, at lægen mærker på strukturerne omkring leddet, tester kraft og bevægelighed og tester for påvisning af korsbåndsskader, meniskskader eller andre ledbåndsskader.
- Nogle gange er det nødvendigt for lægen at aftappe ledvæske. Det skal udføres, hvis der er voldsom ansamling af væske eller ved behov for at undersøge ledvæsken.
Andre undersøgelser
- Hvis lægen har mistanke om underliggende sygdom, er det nødvendigt at tage blodprøver.
- Når man skal udredes for skader i knæet, er følgende undersøgelser relevante: Røntgen, CT-skanning, MR-skanning og eventuelt artroskop.
Henvisning til specialist eller sygehus
- Ved skader er det som regel aktuelt at henvise til sygehuset til billedundersøgelser og eventuel vurdering af ortopædkirurg.
- Belastningslidelser kan i de fleste tilfælde håndteres af egen læge.